|
|
Vandrefalk Falco peregrinus
Beskrivelse
Vandrefalken er en af fugleverdens mest fascinerende rovfugle. Den er en fantastisk luftakrobat og er i stand til at nå hastigheder på mere end 200 km i timen, når den slår efter it bytte fra stor højde. Vandrefalken er en kompakt bygget falk med kraftig krop, relativ kort hale, og de voksne fugle har en karakteristisk sort skægstribe, stålgrå overside og tværstribet (hvid/sort) underside. Ungfuglenes underside er længdestribet, og oversiden er brunlig. I flugten er Vandrefalken bedst at kende i flugt ved hurtige, flade men kraftfulde vingeslag, gerne afbrudt af kortere eller længere glideflugt. Man ser ofte Vandrefalken sidde på en sten, forhøjning, pæl eller ligefrem på jorden. Når man ser den jage, bliver man ofte opmærksom på dens tilstedeværelse ved at alle fugle i området flyver op i panik. Mange gange ses Vandrefalk lave skinangreb på vadefugle og ænder, enten for sjov eller for at øve sig. Den gør det også for at udvælge et byttedyr, hvis flyvefærdighed er svækket og derfor nemmere at fange .
Vandrefalk Falco peregrinus. Foto: Bente Holm-Petersen
Levested
Vandrefalken er en af verdens mest udbredte fuglearter. Den forekommer i forskellige racer på alle kontinenter. Også i Europa har Vandrefalken en stor udbredelse, primært i bjergrige områder. De typiske ynglepladser i Danmark har været på klinter og klippekyster, som f.eks. Møns Klint, Stevns Klint og på Bornholm. Men i ældre tid kendes også vandrefalke, der har ynglet i brugte rovfuglereder i træer. Som et ret nyt fænomen har man i bl.a. Holland og Tyskland registreret vandrefalkepar med reder på jorden på små ubeboede holme i Vadehavet. Fra de baltiske lande kendes mange eksempler på Vandrefalke ynglede på tuer og holme i højmoser. I både Europa og Nordamerika yngler Vandrefalke i mange storbyer på højhuse og fabriksbygninger. I Tyskland har man fundet Vandrefalke ynglende i kunstige Fiskeørne-reder på højspændingsmaster.
Vandrefalken optræder desuden som regelmæssig træk- og vintergæst herhjemme. Antallet af trækgæster har været stigende op gennem 1980'erne og 90'erne med f.eks. op til 750 individer optalt trækkende over et helt år (i 1995). Disse trækfugle stammer fra de Skandinaviske bestande, der overvejende er trækfugle, og som overvintrer i bl.a. Sydeuropa og Afrika. De Sydeuropæiske bestande er derimod standfugle. Vandrefalken yngler også på Grønland, og disse overvintre i Sydamerika
Antallet af overvintrende Vandrefalke i Danmark har ligeledes været stigende gennem de sidste 20-25 år til op mod 30-40 individer i vinterhalvåret. De ses især på lokaliteter langs vore kyster og ved storre sø-og vådområder, hvor Vadehavet ofte har 10-20 overvintrende falke.
Føde
Vandrefalkens føde udgøres overvejende af mellemstore fugle, som bliver slået i luften af den styrtdykkende falk. Det drejer sig ofte om byttedyr som duer, vadefugle, mindre ænder, kragefugle og drosler. Hunnen, der er størst, er i stand til at tage bytte på helt op til 1 kg.
Bestandsudvikling
I Danmark har vandrefalken aldrig været en talrig ynglefugl og har antageligt ikke ynglet med mere end 6-10 par frem til 1950. Efter voldsom bekæmpelse som hos langt de fleste rovfuglearter og indsamling af falkeunger til falkonérvirksomhed og forgiftning med miljøgifte som DDT forsvandt arten som dansk ynglefugl i 1972. Det sidste kuld danske falkeunger på Møns Klint blev røvet af tyske faunakriminelle i 1969, formentlig med salg til falkonérer for øje. Samtidigt brød de fleste europæiske bestande sammen i perioden 1956-65 på grund af miljøgifte (DDT og tungmetaller (Cadmium og Kviksølv). Efter indførelse af et generelt forbud mod miljøgifte (DDT og andre stærke pesticider), en forbedret beskyttelse mod jagtlig efterstræbelse, overvågning af ynglepar med henblik indsamling til falkonérvirksomhed og ægsamling og et massivt opdræt/udsætningsprojekter i flere europæiske lande (dog ikke Danmark) er den europæiske bestand heldigvis begyndt at komme sig. Denne positive udvikling kulminerede foreløbigt med, at Vandrefalken er genindvandret til Danmark i 2002, hvor den ynglede for første gang i 30 år på netop Møns Klint. Siden har vandrefalken også haft ynglesucces på Bornholm og fra 2007 på Stevns Klint. De fleste af de Vandrefalke der har ynglet i Danmark siden 2002 har været farveringmærket (Tyskland, Polen og Sverige).
Danske undersøgelser
Vandrefalkens geninvandring og ynglebestand er et landsdækkende projekt under Skov-og Naturstyrelsen i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening
ARTIKLER OM VANDREFALK
Oversigt over farvemærkning af Vandrefalk Falco peregrinus i Europa
Link til Genindvandring af Vandrefalk Falco peregrinus som dansk ynglefugl af Niels Peter Andreasen
 Tilbage til Rovfugle arter
DANMARKS ROVFUGLE, BRENNERPASSET 100, DK-6000 KOLDING |
|
Webmaster Jørgen Terp Laursen DanmarksRovfugle.dk © 2008-2009 • opdateret 7.10. 2010 |
|
