Raptors in Denmark  Danmarks Rovfugle  Birds of Prey in Denmark

 

 

   TIL RINGMÆRKNING

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dansk farvemærket Havørn iagttaget ved Tystrup sø

 

af Benth Micho Møller

 

Den 11.april var der besøg af 3 fremmede unge Havørne ved Tystrup sø. Alle blev fulgt til dørs af hannen fra områdets ynglepar, der netop havde fået nyklækkede unge(r) i reden og de forsvandt i sydvestlig retning.

 

Selvom mange fik set de unge Havørne, var der ingen, der bemærkede, at den ene af dem var farvemærket. Bente Holm-Petersen fik taget nogle billeder af den 2K-fugl, der var tættest på, og her kan man se at farvekoderne for land var danske og årstal-ringen var 2008. På trods af at afstanden var mindre end 300 m er det ikke muligt af aflæse koden på landeringen eller årstalringen.

Der blev i 2008 mærket en redeunge ved Arreskov sø på Fyn og 2 redeunger på NV-Lolland. Ungen fra Fyn er blevet set få dage inden den 11.april og igen den 13.april. Det er derfor sandsynligt, at ungen fra Arreskov sø i 2008 stadig opholder sig i området omkring Brændegårddøen.

Derfor må den farvemærkede 2K-fugl fra Tystrup sø være en af de NV-Lollandske fugle. Den 19.december sås der ligeledes en dansk mærket Havørn (1K-fugl) ved Tystrup sø i følgeskab med 3 andre unge Havørne. Denne er fra Lolland, idet den fynske unge denne dag sås ved Brændegårdssøen på Fyn.

 

Se billederne her:

 

 

 

 TIL HAVØRN

 

                                           DanmarksRovfugle.dk . Webmaster jørgen Terp Laursen . Opdateret 7.10. 2010