En del af vores danske ynglende rovfuglearter er trækfugle og ses derfor ikke i vintermånederne.
Hvepsevågen forlader allerede Danmark i slutningen af august – begyndelsen af september og vender først tilbage i starten af maj.
Rørhøg og Hedehøg er ligeledes trækfugle – Rørhøgen forlader Danmark i september/oktober og vender tilbage i marts/april, mens Hedehøgen trækker syd på til Afrika i august/september og vender tilbage sidst i april/begyndelsen af maj.
Fiskeørnen forlader Danmark fra midten af august til slutningen af oktober og vender tilbage i marts/april – den overvintrer hovedsageligt i Afrika.
Lærkefalken er også trækfugl og har forladt Danmark i starten af oktober og vender tilbage i slutningen af april/begyndelsen af maj.
Men flere af de andre arter er standfugle eller kortdistancetrækfugle (ofte vejrbestemt) og en del andre rovfugle kommer til Danmark fra nord og øst som vintergæster, blandt andet fordi klimaet i Danmark er mildere end i f.eks. Sverige, Norge, Finland, Rusland, Baltiske lande og Polen (tempereret kystklima).
For at undersøge hvilke biotoper/fødesøgningsområder der er nødvendige for de overvintrende rovfugle, foretager Arbejdsgruppen for Danmarks Rovfugle også en registrering af de overvintrende rovfuglearters levesteder.
Det gøres på en forholdsvis enkel måde, som stort set alle, der kan kende arter som især Musvåge, Fjeldvåge, Tårnfalk, Blå Kærhøg, Rød Glente og til en hvis grad også Spurvehøg, Havørn Kongeørn og Vandrefalk.
Dette sker ved, at man kører en eller anden tilfældig strækning (på cykel, i bil eller andet) og noterer sig hvilken art man ser, hvilke biotop man ser den i/ved og hvor lang optællingsruten er i km. Ruten bør være min. 10 km.
Ved gennemkørsel af adskillige ruter gennem de sidste 5 år, har man udregnet, at man gennemsnitlig kan se og artsbestemme en rovfugl på op til 300 meters afstand uden kikkert. Selvom der er gårde, huse og andet langs ruten, vil man i gennemsnit kunne overskue et område på indtil 250 meter på begge sider af vejen. Det vil sige, at kører man en rute på 10 km og noterer sig hvilke rovfugle, man ser på begge sider af vejen, vil man få et udtryk for antallet af fugle i et 5 km2 område. Ved mange ruter vil man tillige opnå et større antal iagttagelser i/ved de forskellige biotoper, og derfor kunne udregne arternes fortrukne tilholdssteder/fødesøgningsområder.
Sådanne enkle undersøgelser er blevet særlig aktuelle her fra 2008, hvor Danmarks brakarealer i vores åbne land er skrumpet ind – idet den 15 årige braklægningsaftale ophørte 15.januar 2008. Er områderne ikke blevet opdyrket/omlagt inden 15.januar 2009 overgår de til naturbeskyttelses-områder er er underlagt Naturbeskyttelsesloven paragraf 3). Dette vil uvilkårligt gøre det vanskeligere for flere arter at søge føde (gnavere og småfugle), idet disse biotoper er blevet langt mindre.
Vinterbiotoper/Vintertællinger
