HAVØRN Haliaeetus albicilla

Bestandsudvikling:

I begyndelsen af 1900-tallet blev den sidste ynglende havørn skudt efter en lang periode, hvor alle rovfugle inkl. havørne blev efterstræbt, da de på den tid blev anset for at være skadedyr. Dermed var den danske ynglebestand nede på 0. Først i 1931 blev havørnene fredet. I årene 1951-59 ynglede der havørne på Sydsjælland (Sparresholm), der fik unger på vingerne i 1953, 57, 58 og 59. Samtidigt var der 1957-1959 yngleforsøg ved Maribo Søndersø. Alligevel skulle der gå yderligere mange år, førend en egentlig ynglebestand begyndte at etablere sig igen. Miljøgiftenes indtog i 1950’erne og -60’erne med deres negative indflydelse, gik også ud over havørnebestandene i landene omkring os, hvorfra vi senere skulle få grundstammen til den nye danske bestand. Næste yngleforsøg var ved Maribo-søerne i 1979 og 1980, men uden der kom unger på vingerne.

Først i 1995 blev der igen gjort yngleforsøg ved Maribo-søerne, dog uden der kom unger på vingerne, så først året efter var der unge havørne af dansk herkomst at se på vingerne igen ved hhv. Hostrup og Bankel sø (Sønderjylland). Allerede 5 år senere var der 9 par med reder, hvoraf de 8 par havde ynglesucces. Og 10 år efter første succesfulde yngleforsøg var der 15 par med reder, hvoraf de 11 par havde held til at bringe unger på vingerne. Selv om ungeproduktionen varierer fra år til år, så er ynglebestanden støt forøget, ikke mindst de seneste år. Således var der i 2008 21 par, heraf 17 par med ynglesucces.

Men det har været nødvendigt at hjælpe havørnene til at få fodfæste som en egentlig fast ynglebestand. De er ekstremt sky fugle og det faktum, at deres yngletid begynder så tidligt på året, gør det nødvendigt med speciel hensyntagen/beskyttelsesforanstaltninger i en så intensivt erhvervsmæssigt og rekreativt udnyttet natur som den danske. Da der er stor opmærksomhed omkring havørnene er det oftest nødvendigt at lukke af for offentlighedens adgang i området omkring en rede for at skaffe ørnene den fornødne ro i deres yngleperiode – noget der i dag er en kommunal opgave. Det vil også være nødvendigt fremover at give havørnene den håndsrækning, hvis fremgangen i bestanden skal fortsætte.

Under forudsætning af, at havørnene fortsat får den hjælp til at få den fornødne fred i deres redeområder, ser ud til, at seneste års fremgang kan fortsætte. Således at bestanden støt og roligt vil gå frem og inden for en overskuelig årrække, 20-30 år, vil kunne nå det antal på omkring 75 ynglepar, der menes at have været den oprindelige bestand.

De fleste ynglepar findes i Vest- og Sydsjælland samt på Lolland/Falster, 2 par har slået sig ned det fynske, resten i Syd- og Sønderjylland. Der er tegn på, at nye ynglepar under etablering,  også i Nordjylland.

Ung (1K) havørn. Foto: Bente Holm-Petersen