DUEHØG Accipiter gentilis

Beskrivelse
Duehøgen ligner meget den nært beslægtede spurvehøg, men er betydeligt større. Faktisk er duehøgen den største høg i vores del af verden. Især hunnen, som kan være op til 20 % større end hannen, er en kraftig rovfugl på størrelse med musvågen. Bortset fra størrelsen er kønnene ens. Når folk fortæller om, at de har set en stor høg, er der ofte tale om fejlfortolkning, idet det ofte er lyse Musvåger, de har set.

Ungfuglene er længdestribet på undersiden og ikke tværstribet, som de voksne fugle. Oversiden er mørkebrun/gråbrun. I felten kendes duehøgen især på sit kraftige bryst og sin lange og brede hale. Flugten er en kort serie af relativt langsomme og dybe vingeslag afbrudt af glideflugt.

Ringmærket Duehøg hun stående på rede, han ligger i redeskål 2008. Foto: Finn Birkholm Clausen

Levested
Duehøgen forekommer i et bælte i den nordlige, tempererede klimazone i Europa, Asien samt Nordamerika. Desuden findes den i det nordvestligste Afrika, i det sydvestlige Kina samt Japan. I Europa er Duehøgen

vidt udbredt, men mangler på Island og i Irland.

Duehøgen forekommer ynglende i hele landet. Ynglebestanden blev grundigt optalt i 1980-erne i en prøveflade på 3900 km2 i det sydlige Jylland, hvor der blev konstateret 72 ynglepar , samt i Vendsyssel, hvor der var 51 ynglepar. De tætteste bestande i Danmark findes i Hillerød området med 5.4 par pr. 100 km2 og på Bornholm, hvor der yngler mellem 25 og 30 par , optalt midt i 1990-erne samt i 2008.

Duehøgen er meget territorial og yngler spredt i skovklædte landskaber. Den har ofte flere reder at vælge imellem. Fra medio februar begynder duehøgene at hævde deres territorium, og æglægningen starter fra medio april i syddanmark til primo maj i norddanmark. Duehøgen bygger som oftest sin rede i ældre løvskov( over 80 år) eller i nåletræsbevoksninger. Afstanden mellem træerne i nåletræsbevoksninger skal helst være 3-4 meter, svarende til ca. 50 årig rødgran, der har været tyndet 1-2 gange. I de vestjyske klitplantager anvendes ældre skovfyr . Der synes at være en vis præference for at anbringe reden i douglas eller ældre ædelgran, også i solitære træer i yngre løvskov. Reden er som oftest anbragt i den grønne del af et nåletræ, og der er som oftest et beskedent indfald af lys på skovbunden under reden. Dette gør, at fuglen kan færdes relativt frit omkring skovbunden, hvor hunner plukker den af hannen hjembragte føde.Duehøgen lægger 3-4 æg. Størrelsen af kuldet afhænger af fuglenes alder, idet unge fugle generelt lægger færre æg og producerer færre unger end erfarne fugle.

Ynglefuglenes alder er blevet grundigt undersøgt gennem indsamling af fældefjer samt gennem ringmærkning. Resultatet af disse undersøgelser, der er foretaget af Jan Tøttrup Nielsen i Nordjylland og Kurt Storgaard i Sydjyland viser, at hunnerne er trofaste mod redeterritoriet. Det er yderst sjældent, at en hun, der har ynglet med succes, forlader territoriet for at yngle et andet sted.

Denne trofasthed gør, kombineret med fældefjerenes meget individuelle udseende, at man kan følge duehøge hunnens liv fra den yngler første gang til den dør. Sådanne undersøgelser har vist, at der fra begyndelsen af 1990-erne indtrådte en langt højere dødelighed i bestanden end tilfældet var mellem 1977 og 1990. Bestanden holdt op med at ekspandere, der var færre succesfulde kuld og kuldene blev mindre. Samtidig kunne det i visse områder konstateres, at hunnernes gennemsnitsalder faldt.

Den højere dødelighed skyldes prædation og efterstræbelse. Prædation er blevet forøget i takt med en stigende bestand af Husmår og Skovmår, som tager æg og små unger, samt Stor Hornugle, der indvandrede som dansk ynglefugl fra syd i Jylland efter 1986. Den præderer såvel store unger som voksne fugle. Tilbagegangen i duehøgebestanden kan dog ikke kun tilskrives prædation, idet den også forekommer i de østdanske løvskovsområder, hvor stor hornugle er enten fraværende eller meget fåtallig. Den er en følge af direkte efterstræbelse gennem indfangning og aflivning samt beskydning. Sidstnævnte kunne konstateres ved studier af fældefjer, hvor op mod hver 10 fugl havde spor efter hagl.

Duehøgen er i stand til at søge føde overalt, og byttedyrene varierer i størrelse fra finker til gravand og sølvmåge. Hannen jager især drosler, duer og skovskader, mens hunnen tager bytte fra drossel til Gråand. Variationen i byttevalg fordelt over hele året gør ,at duehøgen ikke påvirker vildtudbyttet nævneværdigt. Derimod betragtes især unge Duehøges optræden i områder med fasanopdræt som et reelt problem, idet de virker stærkt forstyrrende på opdrætspladsen. De fleste unge duehøge forlader deres forældre primo august og søger let bytte i form af svækkede fugle og ådsler.

Den høje bestandstæthed i Kongernes Nordsjælland naturparken samt på Bornholm skyldes, at der ikke er nævneværdig kommerciel jagt og dermed efterstræbelse af Duehøg. Det er Arbejdsgruppens opfattelse, at der bør findes et bedre grundlag for forvaltningen af duehøgen, og at fældefangst bør ophøre. Det er desuden evident, at Duehøgen udgør en mindre trussel mod fasanerne, jo senere disse udsættes. Derfor bør et evt. forbud mod fældefangst kombineres med et ændret grundlag for fasan –og andejagt med en senere udsætning af skydefuglene.

Den danske duehøgebestand burde være på mellem 500 og 1000 par. Hvorvidt det er ønskeligt med en meget tæt bestand er diskutabelt. Det er i to undersøgelser af Jan Tøttrup Nielsen og Per Bomholt påvist, at store bestande af Duehøg kan påvirke bestanden af Spurvehøg i en meget negativ retning.

Imidlertid kan fremgangen for Stor Hornugle og Kongeørn betyde, at arten nu i modsætning til tidligere har naturlige fjender, der regulerer duehøgebestanden.

Duehøg Accipiter gentiles. Foto: Bente Holm-Petersen

Artikler om Duehøgen I Danmark

En status over Duehøgen Accipiter gentilis i Sydjylland - Status of the GoshawkAccipiter gentilis in Southern Jutland af Kurt Storgard og Finn Birkholm-Clausen

DUEHØGEN Accipiter gentilis Århus amt Af Jørgen Terp Laursen

Duehøgen i SV-Sønderjylland 1989-1993 af Hans Christensen

Accipiter 1995

Duehøgbestanden Fyn 1980-2003 af Finn Eriksen

Duehøgens udbredelse på Vestfyn af Finn Eriksen

Duehøgbestanden Fyn 1980-2003 af Finn Eriksen

Duehøgens udbredelse på Vestfyn af Finn Eriksen

Duehøgenbestanden i et 700 km2 stort område på Fyn af Finn Eriksen

Prey selection of Goshawks Accipiter gentilis duruíng the breeding season in Vendsyssel, Denmark af Jan Tøttrup Nielsen and Jan Drachmann

Development and productivity in a Danish Goshawk Accipiter gentilis populationaf Jan Tøttrup Nielsen and Jan Drachmann

TIL ROVFUGLE ARTER