|
TÅRNFALK Falco tinnunculus
Beskrivelse
Tårnfalken er en lille rovfugl, der kendes på sine spidse vinger og lange hale. Den er tit ret tillidsfuld og træffes oftest nær beboelser eller lignende. Den har rødbrun overside og lys, spættet underside. Hannen har dog i modsætning til hunnen blågråt hoved og haleoverside. Den ses gerne "musende" over åbne områder og langs veje over grøftekanter, hvor den med let baskende vinger og udspredt hale næsten hænger helt stille i luften (muser), mens den spejder efter bytte på jorden og i vegetationen. Unger af Tårnfalk er yngledygtige året efter deres fødsel.
Tårnfalk Falco tinnunculus han og hun (Foto: Bente Holm-Petersen Ó)
Levested/ynglebiologi
Dens udbredelsesområde strækker sig over hele Europa og store dele af Afrika og Asien. I Danmark findes Tårnfalken overalt, hvor der er åbent land med spredt bevoksning og i byer, men mere fåtalligt i skove. Særlig store bestandstætheder findes i Østjylland, Storkøbenhavn, Fyn og Sydsjælland. Bestanden er mange steder ret stor grundet opsætninger af redekasser netop til Tårnfalke. Tårnfalken bygger ikke rede selv fra bunden, men yngler gerne i huller i klipper, i bygninger eller i træer i brugte reder fra Husskade, Gråkrager. Derfor yngler Tårnfalken også gerne i redekasser ("falkekasser"). Gennem målrettet opsætning af redekasser på elmaster, bygninger eller i træer, er det flere steder i landet lykkedes at få den lokale bestand af Tårnfalk til at stige betydeligt og tillige at have en god ungeproduktion (mere end 4 unger/år i gennemsnit).
De fleste voksne Tårnfalke er standfugle, mens de unge fugle ofte efter udflyvning strejfer en del rundt og trækker syd på til Vesteuropa, Tyskland eller Sverige. Der ses også et træk gennem landet forår og efterår af de Nordskandinaviske bestande.
Da dødeligheden for standfuglene visse år med hård vinter kan være ret stor, får Tårnfalken ofte, i forhold til de fleste andre rovfugle, relativt mange unger (4-7). Antallet af æg i kuldet er afhængig af den aktuelle fødemængde fra år til år. Tårnfalken starter ofte æglægningen omkring 1.april, men det kan variere en del fra år til og fra egn til egn. Æglægningningstidspunktet er afhængig af tilgange af føde/byttedyr. Normalt ses de første udfløjne unger i midten af juni, men kan også være så sent som i slutningen af juli.
Tårnfalk Falco tinnunculus hun jagende september 2007 (Foto: Benth Micho Møller Ó)
Yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1993-96.
Tårnfalke-unger er blevet ringmærket af Zoologisk Museums ringmærkere gennem mange år, og derfor har man et godt kendskab til Tårnfalkens levevis og også en del om dens evne til at overleve. Faktisk er det en dansk ringmærket Tårnfalk, der besidder Europa-rekorden i alder. Den var 16 år og 5 måneder, da den blev fundet død.
Tårnfalk Falco tinnunculus hun spiser sit bytte (Foto: Bente Holm-Petersen Ó)
Føde
Tårnfalken er specialist i at fange mus, der også er tilgængelige om vinteren. Men den er ikke kræsen i sit fødevalg. Den tager stort set alle slags smådyr, som småfugle, orme, snegle, større insekter og padder. Om sommeren opdages disse fra luften, men om vinteren skifter den taktik. I stedet for aktiv fødesøgning dyrker den da i højere grad "standjagt" - f.eks. siddende på en hegnspæl eller i træ på udkig efter bytte. Denne jagtform er betydeligt mere energibesparende, men samtidig også mindre effektiv.
Der er af medlemmer af Arbejdsgruppen for Danmarks Rovfugle gennem mange år lavet undersøgelse over Tårnfalkens byttedyr. Det er sket ved undersøgelser af 1000vis af Tårnfalke-gylp. Følg links nederst på siden for at se hvad Tårnfalke lever af.
Bestandsudvikling
I starten af 1900-tallet blev en del Tårnfalke beskudt, og totalfredningen i 1931 gav en pæn bestandsfremgang, der yderligere fik et skub med fredningen af alle rovfugle i 1967. I 1950'erne og 1960'erne faldt bestanden af Tårnfalk ligesom mange andre rovfuglebestande på grund af brugen af sprøjtgiftene PCB og DDT, som ophobedes i fuglene og mindskede deres formeringsevne. Efter forbud mod anvendelse af disse giftstoffer blev bestanden dog relativt hurtigt genoprettet, blandt andet ved at skabe mange egnede ynglesteder ved opsætning af ”Tårnfalk-kasser”. Bestanden i Danmark anslås i 2008 til mindst 2500 ynglepar. Tårnfalken er således landets tredje talrigeste rovfugl efter Musvåge og Spurvehøg. Den store hjælp med egnede ynglesteder til Tårnfalken skal sikkert fortsætte fremover, med mindre bestanden skal falde til et lavere niveau.
Hvor stor er bestanden af naturlig ynglende Tårnfalke? Det kunne være et mindre projekt i dit område. Send en mail med oplysninger om ynglepar i redekasse og ynglepar i naturlig redested (skaderede, kragerede, bygning, kirketårn ect. info@DanmarksRovfugle.dk se også fremtidige projekter.
ARTIKLER OM TÅRNFALK
Byttedyr i redekasser med ynglende Tårnfalke (F.tinnunculus) i ynglesæsonen 1996
Af Bent Stovgård og Bent Møller Sørensen
Tårnfalken, Falco tinnunculus på Oksbøl Skydeterræn. af Per Bomholt
The Kestrel, Falco tinnunculus in Oksbøl Shooting Range.
Link til Woodpigeon Columba palumbus breeding in open land associate with Kestrel Falco tinnunculus nests af Johannes Bang, Bent Jensen and Peter Sunde
Farvemærkning af Tårnfalk i Europa (info fra Internettet)
 TIL ROVFUGLE ARTER
Spørgsmål vedrørende arbejdsgruppen og dens arbejde kan rettes til gruppens formand:
Per Bomholt, Brennerpasset 100, DK-6000 Kolding email: pb@danmarksrovfugle.dk
DANMARKS ROVFUGLE, BRENNERPASSET 100, DK-6000 KOLDING |
|
WEBMASTER
DanmarksRovfugle.dk © 2008-2010 •
opdateret 25-01-2010 |
| 
